Der har været meget snak om at vindmøller står stille når det blæser.
Vi dykker ned i om der er noget om snakken…
Du har sikkert set en vindmølle som stod stille selvom det blæste og det er der faktisk en grund til.
Energinet som står for elnettet i Danmark nævner en række faktorer som gør at vindmøller engang imellem står stille selvom det blæser.
Der er således 4 faktorer som er med til at vindmøller står stille.
- Overproduktion
- Det blæser for meget
- Balance mellem produktion og forbrug
- Manglende udbygning af el-net i Tyskland
Derudover kan der simpelthen blæse for meget til at man vælger at slukke for vindmøller pga. sikkerhedsrisiko således at man undgår at vingerne får for høj rotation.
Den store årsag skal findes syd for grænsen i Nord Tyskland.
Her har man investeret meget i alternativ energi såsom vindmøller mm. dog har man ikke fået udbygget el-nettet nok til at det kan følge med strømmen.
Derfor bliver man nødtil at slukke for vindmøllerne engang imellem, da man simpelthen ikke kan få energien igennem el-nettet.
Eftersom de danske vindmøller ikke altid kan komme af med deres strøm pga. elnettets manglende kapacitet i Nord Tyskland, betaler man så fra tysk side til dansk side for at stoppe vindmøllerne.
Ifølge EnergiNet bremsede man i 2021 vindmøllerne 7.3 % for at holde elnettet stabilt og i balance.
Det kostede Tyskland 308 millikoner Kr. at stoppe vindmøllerne i 2021.
Det kan virke lidt underligt at man stopper vindmøller i en tid hvor vi i høj grad mangler strøm.
Dog siger EnergiNet at det ikke påvirker forbrugernes elpris, når de danske vindmøller stoppes.
Prisen på el bliver nemlig fastsat på en børs, det sker dagen før strømmen bliver brugt.
Det er således producenterne som melder ind til børsen, hvor meget de kan levere og til hvilken dagspris.
Husk i øvrigt at læse vores artikel elpriser time for time hvor man kan læse mere om priser på el i Danmark.